Eventyr og historier af H.C. Andersen
Liste over eventyr (Side 7)
139 Solskinshistorier
Nu skal jeg fortælle! sagde blæsten. Nej, tillader De, sagde regnvejret, nu er det min tur! De har længe nok stået ved gadehjørnet og tudet alt hvad De kunne tude! Er det tak, sagde blæsten, fordi jeg til ære for Dem har vendt mangen paraply, ja knækket den, når folk ikke ville have med Dem at gøre! Jeg fortæller! sagde solskinnet, stille! og det blev sagt med glans og majestæt, så blæsten lagde sig så lang den var, men regnvejret ruskede i blæsten og sagde: Det skal vi tåle! hun bryder altid igLæs historien → 140 Hønse-Grethes familie
Hønse-Grethe var det eneste bosiddende menneske i det ny stadselige hus, der var bygget for hønsene og ænderne på herregården; det stod, hvor den gamle ridderlige gård havde stået, med tårn, takket gavl, voldgrav og vindebro. Tæt ved var et vildnis af træer og buske; her havde haven været, og strakt sig ned til en stor sø, som nu var mose. Råger, krager og alliker fløj med skrig og skrål hen over de gamle træer, en myldrende mængde fugle; de mindskedes ikke, om man skød imellem dem, de tog snareLæs historien → 142 Hvad man kan hitte på
Der var en ung mand, som studerede til at være digter, han ville være det til påske, gifte sig og leve af digteriet, og det er, vidste han, bare at hitte på, men han kunne ikke hitte på. Han var født for silde, alt var taget op før han kom til verden, alt var der digtet og skrevet om. De lykkelige mennesker der fødtes for tusinde år siden! sagde han. De kunne sagtens blive udødelige! lykkelig selv den der fødtes for hundred år siden, da var der dog endnu noget at digte om; nu er verden digtet udLæs historien → 143 Lykken kan ligge i en pind
Nu skal jeg fortælle en historie om lykken. Vi kender alle sammen lykken: Nogle ser den år ud, år ind, andre kun i visse åringer, på en enkelt dag, ja, der gives de mennesker, som kun én eneste gang i deres liv ser den, men ser den gør vi alle. Nu behøver jeg ikke at fortælle, for det ved enhver, at Vorherre sender det lille barn og lægger det i en moders skød, - det kan være i det rige slot og i den velhavende stue, men også på åben mark, hvor den kolde vind blæser; dog enhver ved nok ikke, ogLæs historien →
148 "Spørg Amagermor!"
Der var en ældgammel gulerod, så knoldet, så tyk og så tung, den havde et ganske forfærdeligt mod, den ville gifte sig med en ung, en yndig ung, lille gulerod af røddernes fineste blod. – Og brylluppet stod. Beværtningen var ubetalelig god, den kostede slet ingen penge; de slikkede måneskin og drak dug, tog blomsterfnug, som det kom fra mark og enge. – Gammel gulerod hilste med et buk, og talte så langt og så længe, de ord de klukkede kluk i kluk; – ung gulerod sagde ikke et muk, sad uden at givLæs historien → 150 Den store søslange
Der var en lille havfisk af god familie, navnet husker jeg ikke, det må de lærde sige dig. Den lille fisk havde attenhundrede søskende, alle lige gamle; de kendte ikke deres fader eller moder, de måtte straks skøtte sig selv og svømme om, men det var en stor fornøjelse; vand havde de nok at drikke, hele verdenshavet, føden tænkte de ikke på, den kom nok; hver ville følge sin lyst, hver ville få sin egen historie, ja det tænkte heller ingen af dem på. Solen skinnede ned i vandet, det lyste om demLæs historien → 151 Gartneren og herskabet
En mils vej fra hovedstaden stod en gammel herregård med tykke mure, tårne og takkede gavle. Her boede, men dog kun i sommertiden, et rigt, højadeligt herskab; denne gård var den bedste og smukkeste af alle de gårde, det ejede; den stod som nystøbt udenpå, og med hygge og bekvemmelighed indeni. Slægtens våben var hugget i sten over porten, dejlige roser slyngede sig om våben og karnap, et helt græstæppe bredte sig ud foran gården; der var rødtjørn og hvidtjørn, der var sjældne blomster, selv udeLæs historien → 152 Hvad gamle Johanne fortalte
Vinden suser i det gamle piletræ! Det er som hørte man en sang; vinden synger den, træet fortæller den. Forstår du den ikke, spørg da den gamle Johanne i fattighuset, hun ved besked, hun er barnefødt her i sognet. For åringer tilbage, da kongevejen endnu lå her, var træet allerede stort og mærkbart. Det stod, hvor det står endnu, ud for skrædderens hvidtede bindingsværkshus tæt op til kæret, som dengang var så stort, at kvæget blev vandet her, og hvor i den varme sommer de små bønderdrenge løb nLæs historien → 
